Ørevoks

Derfor skal du IKKE bruge vatpinde

Du har måske rystet på hovedet, hvis nogen har sagt, at det ikke er godt at rense ører med vatpinde. Faktum er, at de har ret. Man bør ikke rode i øret med noget, som er mindre end en albue.

Hvorfor har vi ørevoks?

For at forstå, hvorfor man ikke skal bruge den klassiske vatpind, skal man vide, hvorfor vi overhovedet har ørevoks. Den gule ørevoks, også kaldet cerumen, består af døde hudceller fra øregangen og sekret fra kirtlerne i øregangen. Dets formål er at beskytte ørerne og holde øregangene rene. Ørevoksen hjælper ikke bare med til at holde støv og snavs væk fra trommehinden; det virker også som en antibakteriel beskyttelse, og har en smørende funktion i øregangen. Voksen er rent faktisk en del af et af kroppens små underværker. Ørerne fungerer sådan, at de praktisk taget rengør sig selv. Når ørevoksen størkner, hjælper kæbens bevægelser kroppen med at slippe af med det. Både når vi spiser og når vi taler, hjælper vi med at fjerne tørt ørevoks, som til sidst kommer ud ved ørets åbning.

Problemet opstår, fordi vi mennesker tror, vi er smartere end naturen. Og resultatet er, at vi går ind og laver rod i et system, der har fungeret i umindelige tider. Resultatet af at bruge vatpinde i øret, er, at vi trykker voksen længere ind i øret, så den sætter sig fast i dele af øret, hvor det ikke kan rengøre sig selv. Voksen, der sætter sig fast, kan endda samle svampeinfektion og bakterier i det ydre øre, hvilket kan føre til både smerte og infektioner i øret.

At trykke voksen ind i øret kan også blokere øregangen, hvilket kan føre til dårlig hørelse, eller endnu værre en sprunget trommehinde.

Øret behøver egentlig kun blive rengjort, hvis du mærker, at du har fået dårligere hørelse, som kan skyldes, at voksen har samlet sig til en prop.

”Men jeg kan vel ikke bare holde op med at rense ører”, spørger du måske? Sandheden er, at du har skabt en ond spiral, hvor dine ører har vænnet sig til, at du klør dig og renser dem med vatpinde. Det fungerer lidt som et myggestik, hvor huden bliver mere irriteret, jo mere du klør på huden.

Vaxol forhandles hos

Køb Vaxol®